Timebogen ← Tilbage til forsiden

Vilkår for brug af Timebogen

Version 2  ·  Gyldig fra 31/05/2026

VILKÅR FOR BRUG AF TIMEBOGEN 1. PARTER OG ANSVAR Timebogen.dk stiller dette digitale tidsregistreringssystem til rådighed for din arbejdsgiver ("virksomheden"). Din arbejdsgiver er dataansvarlig for de personoplysninger der registreres om dig i systemet. Timebogen.dk agerer som databehandler på vegne af virksomheden. 2. HVILKE OPLYSNINGER BEHANDLES Systemet behandler følgende personoplysninger: - Stamdata: navn, initialer, e-mailadresse, ansættelsesdato og rolle - Arbejdstid: daglige registreringer, overtid og flextid - Fravær: sygedage, barnets første sygedag, ferie og feriefridage - Systemdata: loginhistorik, IP-adresse ved samtykke samt ændringslog Sygedage er helbredsoplysninger og er særligt beskyttede efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) artikel 9. Behandlingen sker med hjemmel i artikel 9, stk. 2, litra b, om arbejdsretlige forpligtelser. 3. FORMÅL Oplysningerne behandles med henblik på korrekt lønudbetaling og ferieafregning, opfyldelse af virksomhedens forpligtelser efter ferieloven og funktionærloven, dokumentation over for Udbetaling Danmark ved §56-aftaler samt intern ressourcestyring. 4. RETSGRUNDLAG Den primære hjemmel er GDPR artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af ansættelseskontrakten) og litra c (overholdelse af retlige forpligtelser). Din accept af disse vilkår udgør dit samtykke til brug af det digitale system og til at dine registreringer er tilgængelige for din leder. 5. OPBEVARING OG SLETNING Dine oplysninger opbevares så længe ansættelsesforholdet består samt i den efterfølgende periode som kræves af bogføringsloven (5 år). Inaktive brugerkonti anonymiseres senest 12 måneder efter ansættelsesforholdets ophør. 6. DINE RETTIGHEDER Du har efter GDPR ret til indsigt, berigtigelse, sletning (under visse betingelser), begrænsning af behandling, dataportabilitet og indsigelse. Anmodninger rettes til din arbejdsgiver. Du kan endvidere indgive klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk). 7. TILBAGETRÆKNING AF SAMTYKKE Du kan til enhver tid trække dit samtykke til brug af systemet tilbage via Indstillinger ? Samtykke. En tilbagetrækning påvirker ikke behandling der er sket inden tilbagetrækningen, og fritager dig ikke fra virksomhedens øvrige krav om tidsregistrering. 8. SUPPORT Support vedrørende systemet varetages af din leder. Der er ikke inkluderet direkte slutbrugersupport fra Timebogen.dk. 9. ÆNDRINGER Disse vilkår kan opdateres. Ved opdatering vil du blive bedt om at acceptere den nye version ved næste login. 10. PRISVIKÅR Priser kan ændres med løbende måned på 3 måneder. Allerede forudbetale perioder vil ikke blive berørt af prisændringer, med mindre det er i kundens favør.